Læserbreve

Bedre overgange og mere patientinddragelse i sundhedssystemet

Af Louise Høeg (V)

Når man kommer i et behandlingsforløb med indlæggelse kan det føles både utrygt og usikkert. Uanset at man er man er kommet i fagligt kompetente hænder, så kan både patient og pårørende være bekymret over, hvordan det skal gå, når der udskrives for hospitalet, og hvem der har ansvaret efterfølgende.

Det gennemsnitlige antal af indlæggelsesdage på sygehusene er de senere år faldet markant. Og det er godt, for de fleste vil foretrække at komme hjem hurtigst muligt, – men ikke hvis det er uklart hvad, der sker efter hjemkomsten. Kommunerne skal være klar til at tage over med de forskellige tilbud som eksempelvis genoptræning og hjælpemidler.

For at sikre at patienter og pårørende ikke får en dårlig oplevelse ved overgangen fra den ene sundhedssektor til den anden, vil vi i Venstre have patient- og pårørende-vejledere i et samarbejde mellem regionen og de enkelte kommuner. Overgange mellem tilbud må nemlig aldrig være den enkelte borgers eller pårørendes problem.

Vi har et højt fagligt niveau i det danske hospitalsvæsen, og i Venstre vil vi arbejde for, at der afsættes resurser til at understøtte at Aarhus Universitetshospital vedbliver at være et stærk specialiseret hospital i international klasse. Vi ønsker samtidig at patienterne inddrages i udviklingen af behandlingstilbuddene ved at der oprettes patientråd, hvor patienterne kan bruge deres erfaring, perspektiv og input til gavn på både kort og langt sigt.

Som nævnt er det også meget usikkert og svært at være pårørende, når ens nærmeste er ramt af sygdom. Udfordringen bliver ikke mindre for et barn, og her er det igen det tætte samarbejde mellem hospital og kommune, der skal sørge for at børnene får hjælp og støtte.

Set med de kommunale briller på, er jeg i den forbindelse glad for, at vi i årets budgetforlig er enige om at opprioritere kommunens arbejde med børn der bliver ramt af sorg, og vil følge indsatsen.

Et bredt budgetforlig er sundt for vores lokaldemokrati

Af Louise Høeg (V)

Formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget

Det er sundt for vores lokaldemokrati, og godt for hele kommunen, at vi i Randers i år gik sammen i et bredt budgetforlig. Efter at have kæmpet med og mod argumenter, filet på idealerne og regnet frem og tilbage, gik vi 28 ud af 31 først på natten sammen i et forlig, hvor vi er enige om fordelingen af pengene. Og samtidig enige om en bred mængde af fokusområder og hensigter for de kommende år.

På sundhedsområdet er der blandt andet afsat flere midler til at mindske ventetiden på psykologhjælp til unge, samt til afvikling af ventelisten til indsatsen for overvægtige børn. Efter corona har de unge det ekstra svært, og vi kan ikke være bekendt at have mellem 8 og 12 ugers ventetid til et tilbud, der forhåbentlig kan hindre, at den unge helt mister fodfæstet, – og hvor den unge guides videre til andre tilbud, hvis samtalerne ikke rækker. Ligeledes har vi tidligere haft mange måneders ventetid til tilbuddet for overvægtige børn, og det er uanstændigt, når man tænker på de mange, også livsvarende, psykiske og fysiske udfordringer børnene kan blive ramt af.

Et tredje vigtigt indsatsområde ang. børn og unge i svære livssituationer er børn ramt af sorg, og her er der heldigvis afsat midler til at supplere og dermed styrke den eksisterende indsats.

Der eksisterer i år og i 2022 en pulje for Sundhedsfremme og forebyggelse, som vi nu viderefører i 2023. I Randers Kommune har vi forholdsvis store sundhedsudfordringer, og det er især på områder som rygning, kost, overvægt og mental sundhed, og så har vi et stort antal borgere, der har kroniske lidelser. Derfor er vi naturligvis nødt til at afsætte midler til at ændre tendensen, – men det er svært at ændre vores vaner, og få os til at gøre det, der er sundhedsmæssigt bedst for os selv. Derfor er vi nødt til at prøve os frem, og her er en pulje, som udvalget kan disponere over, vigtig. Den aktuelle pulje for 2021 er blandt andet blevet disponeret til et projekt, der skal få unge til at gå til tandlæge, samt til et forløb til at hjælpe de borgere, der har svært ved at læse, forstå, og anvende viden om sundhed til deres eget bedste. Hele 25 % af borgere med kroniske sygdomme i Randers Kommune har denne udfordring. Det er et spændende projekt, der forhåbentligt kan rykke noget ved uligheden i sundhed. Men det er vigtigt, at vi lærer af hvert eneste projekt, og søger at finde de modeller for forebyggelse, der kan skabe vedvarende forbedringer af forskellige gruppers sundhed. Vi er nødt til at gøre noget markant for at ændre vores sundhedsprofil i en noget mere positiv retning, – og her er blandt andet den tidlige indsats, og heriblandt de minimumsnormeringer vi netop har vedtaget på daginstitutionsområdet, essentielt.

Jeg glæder mig til at udmønte budgetforligets tiltag på sundhedsområdet de kommende år.

Så´ der fest

Af Louise Høeg (V)

Formand for Sundheds, idræts- og kulturudvalget

Så er årets festuge tilbage i Randers. Og ikke blot i skyggen af corona og delt op i en mængde af små events. Festugens puls nærmer sig heldigvis normalen, dels med respekt for at coronaen stadig er her, og at vi derfor stadig skal passe på hinanden og samfundet, – og dels med en meget bred mængde af tilbud til at forbedre det kollektive sociale underskud.

Festugen ligner sig selv med undtagelser. Nye ting er kommet til, mens nogle af de store kendte og meget populære festugeinstitutioner som Handicap Musikfestivalen og Jazz og Folk Teltet venter en omgang på at coronaen mister pusten. Til gengæld har Randers Musikfond arrangeret, at der hele ugen kan opleves Jazz og Folk forskellige steder i Randers City.

Der vil i det hele taget være masser af musik, som i baggården til Hotel Randers, i Teltet ved Tante Olga, og i det nye telt på Justesens Plæne.

På havnen kan der igen i år synges ”Anton aus Tirol” og drikkes store fadøl i det populære Oktoberfestteltet på havnen, og så er Lysregattaen tilbage til lige så stor glæde for deltagere som tilskuere.

Det populære multievent; Randers – en by i galaksen har i år rykket galaksedagene til Randers Festuge med Sci-Fi-Con i Randers Arena og masser af events for børn og voksne i kulturhuset.

I Randers Arena er Pensionistkaffebordet om onsdagen tilbage til manges glæde, og der underholdes af Randers Kammerorkester, som i år har selskab af Ivan Pedersen og den lokale dygtige sangerinde Karoline Budtz. Alle tre kan man også opleve gratis, men med billet, om aftenen på Værkets Amfiscene, hvor der i løbet af ugen optræder mange kendte kunstnere.

Senere på aftenen er der den bedste blues på Turbinen, hvor der igen afvikles DMA Blues. Og samme aften er konkurrenceklassikeren Randers City Stafet i gang, mens motionscykelløbet Astral Biking Fjordløbet naturligvis køres, for 44. gang, søndagen før.

På Randers Teater tages der i år et nyskabende, og i spænding ventet favntag, med en af vores helt store, kunstneren Sven Dalsgaard, som også hyldes på Randers Kunstmuseum med udstillingen EFTERSKRIFT der sætter fokus på senværket fra 1970 til kunstnerens død i 1999.

Randers Kunstforening sætter med udstillingen Rødder 3 kendte kvindelige kunstnere Anne Sofie Melgaard, Iben Dalsgaard, Mette Rishøj fra Randers på display i Helligåndshuset.

Fedt at der sættes fokus på den solide kunstneriske åre der er i Randers!

Vi kan meget i Randers, – og vi kan holde en fest(uge)! Med 350-400 arrangementer er der noget for alle, og der skal lyde en stor tak til de mange, der har lyst til at give sine medborgere en oplevelse, – og til de gamle og nye sponsorer, der er med til at løfte festen. Der er også skattekroner i festen, – og hvor er de givet godt ud!

Voldsomme ventetider

Af Louise Høeg (V), Byrådsmedlem

Gennem lang tid har der været udfordringer med overholdelse af sagsbehandlingsfrister på hjælpemidler i Randers Kommune. Derfor havde vi i Venstre ønsket om en budgetanalyse med til budgetforhandlingerne i 2020, – men hverken analysen eller vi kom som bekendt med i budgetforliget.

Det var virkelig ærgerligt, for en budgetanalyse af et område, der vedbliver at have udfordringer med at leve op til den service borgerne bør have, er nemlig sund fornuft. – Et 360 graders syn, der kan pege på de centrale problemstillinger, og åbne op for nye løsninger.

Som en kommune er vi forpligtiget til at fastsætte en lang række sagsbehandlingsfrister, og i forbindelse med den seneste godkendelse af sagsbehandlingsfrister i regi af Omsorgsudvalget, fik jeg på vegne af Venstre lejlighed til at stille forslaget om en budgetanalyse igen. Og mødte heldigvis fuld opbakning hertil, og det skal udvalget have stor tak for.

Forslaget skal byrådsbehandles i marts, men allerede på byrådsmødet i mandags var der også flere positive tilkendegivelser herfra.

Hjælpemidler kan gøre en væsentlig positiv forskel for rigtig mange borgere og er ikke noget, man bare lige får. Man kan søge om at få bevilliget hjælpemidler, hvis man eller ens barn har et varigt fysisk eller psykisk handicap, og det hjælpemiddel, der søges om, i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, kan lette hverdagen i hjemmet, eller er nødvendige for ens arbejdsliv.

Der er forskellige sagsbehandlingsfrister alt efter omfanget af det hjælpemiddel der søges om, og der er naturligvis forskel på sagsbehandlingstiden, om man søger om en kørestol, en kugledyne eller om ændret boligindretning. I Randers Kommune er sagsbehandlingstiden på eksempelvis en kørestol 24 uger, – men kun ca. 60% af ansøgningerne bliver behandlet indenfor de 24 uger. I forvejen er 24 uger meget længe at vente på noget, der kan afhjælpe ens daglige udfordringer.

De små boligindretningssager har en sagsbehandlingsfrist på 6 uger, og her er det en tredjedel, der afgøres inden for tidsfristen, mens de store om- og tilbygninger har en frist på 12 mdr., og her overholdes sagsbehandlingsfristen indenfor halvdelen af sagsbehandlingstiden.

For de mindste hjælpemidler med fire ugers frist og for biler er der ikke udfordringer med ekstra ventetid.

For Venstre er det et stort ønske, at vi får nedbragt de lange sagsbehandlingstider, så vi ikke alene overholder fristerne, men også kan få de fastlagte tider sænket.

Sidst men ikke mindst så er en budgetanalyse ikke, og skal bestemt heller ikke opfattes som, et dunk oven i hovedet til dem, der længe har arbejdet på at forbedre sagsbehandlingstiderne. En budgetanalyse kaldes også en transparensanalyse og er med til at give klarhed og overblik og derved flere kort på hånden til alle, der arbejder med området. Og til borgerens fordel.